Vær den første! Få de seneste nyheder og opdateringer
Forslag

    Signify er blevet CO2-neutral

    8. september 2020

    Signify er blevet CO2-neutrale og vil fordoble deres positive indvirkning på miljøet og samfundet

     

    København, DanmarkSignify tidligere kendt som Philips Lighting (Euronext: LIGHT), verdens førende indenfor belysning, har opnået CO2-neutralitet globalt og bruger 100% vedvarende elektricitet1. Mens Signify fortsætter arbejdet med sine resterende forpligtelser for 2020, vil de allerede nu påbegynde en ny femårig rejse, hvor der fokuseres på at fordoble den positive indvirkning på miljøet og samfundet.

     

    Signify opnår CO2-neutralitet i september 2020

     

    Signify har reduceret sine operationelle udledninger med mere end 70% siden 2010, ved at have skiftet til mere energieffektive teknologier på sine lokationer rundt om i verden, til at bruge mere bæredygtige transportformer og ved optimeret logistikplanlægning og færre forretningsrejser. Signify bruger også 100% vedvarende elektricitet. Der er blandt andet indgået to aftaler om køb af strøm, en i Texas og en anden i Polen. Balancen i CO2-regnskabet er opnået gennem et CO2-udligningsprogram med projekter, der forbedrer lokalsamfund rundt om i verden.

    Vi vil gerne lykønske Signify med deres fantastiske præstation i 2020. Vi har været partnere med Signify i over 10 år for at øge den globale adoption af energieffektiv LED-belysning og gennem Signifys støtte af RE100 og EV100.”

     

    Helen Clarkson

    Administrerende direktør for The Climate Group

    "2020'erne er klimaårtiet. Vi er nødt til at halvere de globale udledninger inden 2030 for at få os på rette spor til at opfylde målene i Paris-aftalen. Så vi har brug for flere virksomheder der følger i Signifys fodspor og bliver CO2-neutrale."

    Jeg er meget stolt af alle Signify-medarbejdere og vil gerne takke dem for at støtte vores mål om at blive CO2-neutrale. Det er en virkelig stor bedrift for os, og vi opfordrer mange andre til at slutte sig til os.”

     

    Eric Rondolat

    Administrerende direktør for Signify

    ”Imidlertid står verden stadig over for demografiske ændringer, urbanisering, klimaændringer og ressourcemangel. Vi må ikke holde pause og fejre det. Vi skal være endnu mere ambitiøse og fremskynde vores bestræbelser på at tackle disse udfordringer. Derfor vil vi i vores nye plan fordoble vores positive indvirkning på miljøet og samfundet i 2025.”

     

    Brighter Lives, Better World 2025: Signifys nye bæredygtighedsprogram

     

    I dag begynder Signify at implementere sit nye bæredygtighedsprogram og vil fordoble sin positive indvirkning på miljøet og samfundet. FN's verdensmål for bæredygtig udvikling vil blive brugt som et strategiske kompas til at arbejde hen imod følgende fire mål:

     

    Fordobling af tempoet i Parisaftalen:

     

    For at støtte Mål13 - Klimaindsats,  vil Signify udover CO2-neutralitet reducere udledninger i hele værdikæden. Allerede i 2025 vil de derved nå det 2031-mål, der er fastsat for virksomheder i Parisaftalen for at begrænse temperaturstigninger til 1,5 ° C over førindustrielle tider. Det gør de ved at øge energieffektiviteten i produktporteføljen, hvilket vil reducere kundernes udledninger og ved at sørge for at deres leverandører også leverer reduktioner.

     

    Signify opfordrer også til at man vælger vedvarende energi – Mål7. Energieffektiv LED-belysning bruger i gennemsnit 50% mindre strøm end konventionel belysning. En yderligere besparelse på ca. 30% opnås ved hjælp af opkoblede lysstyringssystemer. Desuden mener Signify, at udbredelsen af solcelledrevne belysningssystemer også kan hjælpe med at reducere kulstofemissioner.

     

    Fordobling af cirkulære indtægter til 32%:

     

    At gøre vores økonomi mere cirkulær er blevet vigtigere end nogensinde. I dag bruger vi 1,6 gange de ressourcer, som vores planet kan tilbyde, og ressourcemangel og affaldsmængder har nået bekymrende proportioner. Signify forpligter sig til ansvarligt forbrug og produktion (Mål12) med produkter, der kan genprintes, renoveres, genvindes eller genbruges. Målet om at fordoble indtægter fra cirkulære produkter, systemer og tjenester til 32% i 2025, vil omfatte indtægter fra 3D-printede armaturer, (Signify var den første belysningsvirksomhed, der udviklede dette i stor skala), og fra gadebelysning med genanvendelig komponenter og genanvendelige dele, som blev introduceret tidligere på året.

     

    For at fremme cirkulær økonomi vil Signify også forpligte sig til brug af bæredygtig emballage, fjernelse af plast fra al forbrugeremballage inden udgangen af 2021 og til ikke at sende noget affald til deponering.

     

    Fordobling af indtægter gennem innovationer, der gavner samfundet, til 32%:

     

    Signify vil støtte op om Mål3, der omhandler sundhed og trivsel og Mål11, der omhandler bæredygtige byer og lokalsamfund. Signify vil fordoble procentdelen af indtægter, som gavner samfundet, til 32%. Dette inkluderer indtægter fra belysningsinnovationer, som øger tilgængeligheden af fødevarer, sikkerhed og tryghed eller sundhed og velvære.

     

    Fordobling af procentdelen af kvinder i ledelsen til 34%:

     

    Signify støtter Mål8 om anstændige jobs og økonomisk vækst og har fokus på at skabe en god arbejdsplads. De vil styrke deres engagement i mangfoldighed og inklusion og vil fordoble procentdelen af kvinder i ledelsen til 34%. Endvidere er der fokus på medarbejdernes sikkerhed, leverandørers bæredygtighed og at hjælpe lokalsamfund gennem Signify Foundation.

    Flere oplysninger om Signifys bæredygtighedsprogram findes på https://www.signify.com/global/sustainability/brighter-lives-better-world-2025

     

    1 Cooper Lighting og Klite er ikke en del af Signifys EHS rapportering endnu. Disse to selskaber er ved at blive integreret og vil blive inkluderet i Signifys årsrapport i 2021. Signify for venter at inkludere dem i deres forpligtelser i 2022.

    For mere information kontakt venligst:

    Signify Nordics, PR Manager

    Anne-Cathrine Tjørnehøj

    Tel: +45 40330806

    E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

    Om Signify

     

    Signify (Euronext: LIGHT) er verdens førende inden for belysning til professionelle, forbrugere og Internet of Things. Vores Philips-produkter, Interact-systemer og dataaktiverede tjenester leverer forretningsværdi og transformerer livet i hjem, bygninger og offentlige rum. I 2023 havde vi en omsætning på EUR 6,7 milliarder, cirka 32.000 ansatte og tilstedeværelse i over 70 lande. Vi udnytter det fulde potentiale i lys for at give et lysere liv og bidrage til en bedre verden. Vi har været i Dow Jones Sustainability World Index siden vores børsnotering i syv på hinanden følgende år og har opnået EcoVadis Platinum-rating i fire på hinanden følgende år, hvilket placerer Signify i den øverste procent af de vurderede virksomheder. Nyheder fra Signify kan findes i Newsroom,X, LinkedIn og Instagram. Information til investorer findes på siden Investor Relations.

    Meydan Bridge

    Flere pressemeddelelser

    • Signify leverer al belysning til ny skole i Kødbyen |Signify

      december 05, 2024

      Signify leverer al belysning til ny skole i Kødbyen |Signify

    • Signify leverer intelligent belysning til fremtidens kontorløsning

      november 07, 2024

      Signify leverer intelligent belysning til fremtidens kontorløsning

    • Signifys resultat for tredje kvartal 2024

      oktober 25, 2024

      Signifys resultat for tredje kvartal 2024