Forslag

    Philips Hue går sammen med GAFFA om helt særligt legat

    January 31, 2023

    Philips Hue går sammen med GAFFA om helt særligt legat, der hylder diversiteten i musikbranchen

    København, Danmark: Til GAFFA-Prisen 2023 vil der for første gang blive uddelt et legat – BRIGHT-legatet – der med sine 50.000 kroner vil blive givet til en person eller aktør i den danske musikbranche, der har gjort en særlig indsats for at italesætte problematikkerne med manglende diversitet i branchen, og som har dedikeret sig til at gøre en forskel på området.


    Philips Hue er måske allermest kendt for sit store udvalg af intelligente pærer og belysningsprodukter i alle afskygninger, der kan skifte farve, lyse i takt med musik og meget mere. Men Philips Hue handler også om meget andet end bare belysning. Det er nemlig lys, der nemt kan skabe inkluderende og unikke rum, der omfavner alle personligheder, stile, anledninger og humør. Philips Hue står gennem ejerskabet af Signify desuden på et solidt fundament af kerneværdier, der sætter diversitet, ligebehandling og inklusion i højsædet – ikke kun som en integreret del af arbejdspladsen, men også i arbejdet med produkter og kampagner.

     

    GAFFA sætter en stor ære i at give spalteplads og spilletid til en bred vifte af artister. De er opmærksomme på, at musikbranchen i Danmark er yderst frodig, når det kommer til at repræsentere diversitet i genre, køn, etnicitet, alder og meget mere. Selvom GAFFA ved, at diversiteten findes og eksisterer, har den historisk haft svært ved at få den taletid, den fortjener, i den professionelle musikbranche.

    I samarbejde med GAFFA kan Philips Hue til årets GAFFA-Prisen for første gang uddele BRIGHT-legatet. Legatet på 50.000 kroner er sponsoreret af Philips Hue, og det gives til en person eller institution, der særligt har udmærket sig med sin indsats for at italesætte og forbedre musikbranchens diversitetsproblematikker.


    Signify, selskabet bag Philips Hue, er på verdensplan den førende virksomhed inden for belysning. Samtidig har de forpligtet sig til at være en arbejdsgiver, der med lige muligheder implementerer mangfoldighed, lighed og inklusion på deres arbejdsplads. Hos Signify anses en mangfoldig arbejdsstyrke og et rummeligt og retfærdigt arbejdsmiljø som en afgørende faktor for at være en succesfuld og innovativ virksomhed. Desuden underskrev Signify sidste år Dansk Industris Gender Diversity-pledge, der forpligter til arbejdet for at øge diversiteten i erhvervslivet.


    Til at finde vinderen af BRIGHT-legatet er der nedsat en jury med repræsentanter fra GAFFA, Signify, Dansk Industri og Autor – Komponister og Sangskrivere.

    GAFFA-Prisen løber af stablen torsdag den 2. marts 2023, og finder sted i Musikhuset Aarhus.

    For mere information kontakt venligst:

    Signify – Philips Hue PR 

    Anne-Cathrine Tjørnehøj 

    Mobil : +45 40330806

    E-mail: Anne-Cathrine.Tjornehoj@signify.com

    Media Assets

    Images

    Om Signify

     

    Signify (Euronext: LIGHT) er verdens førende inden for belysning til professionelle, forbrugere og Internet of Things. Vores Philips-produkter, Interact-systemer og dataaktiverede tjenester leverer forretningsværdi og transformerer livet i hjem, bygninger og offentlige rum. I 2023 havde vi en omsætning på EUR 6,7 milliarder, cirka 32.000 ansatte og tilstedeværelse i over 70 lande. Vi udnytter det fulde potentiale i lys for at give et lysere liv og bidrage til en bedre verden. Vi har været i Dow Jones Sustainability World Index siden vores børsnotering i syv på hinanden følgende år og har opnået EcoVadis Platinum-rating i fire på hinanden følgende år, hvilket placerer Signify i den øverste procent af de vurderede virksomheder. Nyheder fra Signify kan findes i Newsroom,X, LinkedIn og Instagram. Information til investorer findes på siden Investor Relations.

    Meydan Bridge

    Flere pressemeddelelser

    • Signifys resultat for andet kvartal 2024

      juli 26, 2024

      Signifys resultat for andet kvartal 2024

    • Signify og Mercedes-AMG PETRONAS Formula 1 Team i nyt partnerskab

      juli 02, 2024

      Signify og Mercedes-AMG PETRONAS Formula 1 Team i nyt partnerskab

    • Philips Hue lancerer nye produkter, der understøtter din søvnrutine

      juni 18, 2024

      Philips Hue lancerer nye produkter, der understøtter din søvnrutine