Vær den første! Få de seneste nyheder og opdateringer
Forslag

    Signify leverer intelligent belysning til fremtidens kontorløsning

    7. november 2024

    Signify leverer intelligent belysning til fremtidens regenerative kontorløsning for Søren Jensen Ingeniørfirma i Aarhus

     

    København, Danmark – Signify (Euronext: LIGHT),  verdens førende inden for belysning,  har leveret en avanceret og intelligent belysningsløsning til Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirmas kontoretage i en nyopført bygning på Europaplads i Aarhus.

     

    Den 16.000 kvadratmeter store kontorbygning er ejet af Danica Ejendomme, og hele etagen for Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er designet med fokus på bæredygtighed og skal sætte en ny standard for fremtidens erhvervsbyggeri.

     

    Kontoret er indrettet med genbrugsmaterialer og en vision om regenerativt byggeri[1], som Signifys intelligente belysningsløsning er et vigtigt bidrag til. Løsningen skaber ikke blot en behagelig atmosfære, men tilbyder også innovativ styring og dataindsigter samt 3D-printede armaturer fremstillet af minimum 55% genbrugsmaterialer, som samlet set bidrager til at reducere lejemålets CO2-aftryk.

     

    Intelligent lysløsning giver fuld kontrol

    Den avancerede belysningsløsning inkluderer Signifys Interact Office-system, som er hjertet af lysstyringen på kontoret. Interact Office gør det muligt at tilpasse belysningen individuelt til forskellige områder af kontoret, baseret på medarbejdernes præferencer eller aktiviteter.

     

    Systemet giver desuden adgang til dataindsigter om energiforbrug, pladsudnyttelse og vedligeholdelsesbehov, hvilket gør det muligt for Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S at optimere både arbejdsmiljøet og kontorets energieffektivitet.

     

    “Vi er stolte over at have bidraget til det her projekt, der demonstrerer, hvordan intelligent lys kan spille en central rolle i at skabe bæredygtige og fleksible bygninger. Med Interact Office kan vi levere præcise data og skræddersy løsninger, der øger trivsel, produktivitet og bæredygtighed,” siger Peter Høgh-Nielsen, Key Account Manager, Systems & Services, hos Signify.

     

    NatureConnect skaber dagslysoplevelse og øget velvære

    En del af Signifys belysningsløsning til Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma er NatureConnect-teknologien. NatureConnect genskaber dagslysets positive effekter og er installeret på en måde, der ligner ovenlys, hvilket giver medarbejderne følelsen af naturligt lys i lokalet. Studier viser, at eksponering for dagslys kan øge både produktiviteten og velværet, hvilket gør det til en vigtig faktor i moderne arbejdsmiljøer.

     

    Det visuelle udtryk på kontoret bliver yderligere løftet ved at bryde det klassiske udtryk med traditionelle firkantede 60x60 armaturer i loftet. I stedet er der installeret linjearmaturer, der er indbygget i loftet og følger kontorets arkitektoniske linjer, hvilket skaber et unikt udtryk, der sikrer en harmonisk integration af belysning i bygningens design.

    Den løsning, vi har fået fra Signify, har kombineret æstetik og funktionalitet på en måde, der løfter hele arbejdspladsen. Belysningen understøtter medarbejdernes trivsel og skaber et inspirerende miljø, hvor vi kan levere vores bedste arbejde," 

    siger Pawel Krawczyk, faggruppechef for installationer og indeklima hos Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.

    Fremtidens kontormiljø – teknologi, design og bæredygtighed forenet

    Kontoret på Europaplads repræsenterer en ny æra for erhvervsbyggeri, hvor teknologi og bæredygtighed går hånd i hånd. De genbrugte materialer fra tidligere projekter sikrer en effektiv ressourceudnyttelse, mens den intelligente belysningsløsning fra Signify skaber et inspirerende og sundt arbejdsmiljø.

     

    “For os handler det om at tænke langsigtet og skabe bygninger, der giver værdi både i dag og i morgen – for mennesker og miljø. Vi ønsker at udbrede ideen om regenerativt byggeri, og det kræver en fælles indsats fra hele byggebranchen,” siger Frank Jensen, ejer og 3. generation af Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma.

     

    Regenerativt byggeri er defineret ved en tilgang til arkitektur og bygningsdesign, der går ud over bæredygtighed ved
    aktivt at forbedre og genopbygge de naturlige økosystemer, som bygningerne er en del af.

    For mere information kontakt venligst: 

    Nordic PR Manager

    Anne-Cathrine Tjørnehøj

    E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com

    Tlf: +45 40330806

     

     

    Om Signify

     

    Signify (Euronext: LIGHT) er verdens førende inden for belysning til professionelle, forbrugere og Internet of Things. Vores Philips-produkter, Interact-systemer og dataaktiverede tjenester leverer forretningsværdi og transformerer livet i hjem, bygninger og offentlige rum. I 2023 havde vi en omsætning på EUR 6,7 milliarder, cirka 32.000 ansatte og tilstedeværelse i over 70 lande. Vi udnytter det fulde potentiale i lys for at give et lysere liv og bidrage til en bedre verden. Vi har været i Dow Jones Sustainability World Index siden vores børsnotering i syv på hinanden følgende år og har opnået EcoVadis Platinum-rating i fire på hinanden følgende år, hvilket placerer Signify i den øverste procent af de vurderede virksomheder. Nyheder fra Signify kan findes i Newsroom,X, LinkedIn og Instagram. Information til investorer findes på siden Investor Relations.

    Meydan Bridge

    Flere pressemeddelelser

    • Signify leverer al belysning til ny skole i Kødbyen |Signify

      december 05, 2024

      Signify leverer al belysning til ny skole i Kødbyen |Signify

    • Signify leverer intelligent belysning til fremtidens kontorløsning

      november 07, 2024

      Signify leverer intelligent belysning til fremtidens kontorløsning

    • Signifys resultat for tredje kvartal 2024

      oktober 25, 2024

      Signifys resultat for tredje kvartal 2024