Vær den første! Få de seneste nyheder og opdateringer
Forslag

    Signify leverer energieffektiv belysning til Københavns Lufthavn

    21. januar 2025

    Signify leverer energieffektiv belysning til Københavns Lufthavn

     

    København, Danmark: Københavns Lufthavn har gennemført en omfattende opgradering af belysningen i Finger A med 3D-printede armaturer fra Signify (Euronext: LIGHT). Projektet forener avanceret teknologi og genanvendte materialer for at forbedre både lyset og energiforbruget i den travle lufthavn.
     

    Hvert år strømmer tæt på 30 millioner mennesker gennem Københavns Lufthavn. De mange rejsende kan nu se frem til bedre belysning i Finger A efter en storstilet opgradering i samarbejde med Signify.|
     

    Den eksisterende belysning i Finger A bestod af ikke-dæmpbare downlights, der ikke længere opfyldte kravene til moderne, energieffektive løsninger og samtidig ikke levede op til standarderne i RoHS-direktivet. Hvad der før var et mørkt og dæmpet udtryk er nu erstattet af et lysere og mere rummeligt ambience, hvilket skaber en bedre oplevelse for passagererne.

    Det var en spændende opgave med lidt flere tilskuere end normalt. Vi løste opgaven med vores 3D-printede GreenSpace PerfectFit downlights fra Signify myCreation, der nemt passer til lufthavnens eksisterende lofter og er fremstillet med op til 55 % genanvendte materialer"

     

    siger Lars Goos, Key Account Manager hos Signify og fortsætter:

    "Ved at anvende 3D-printteknologi har vi skabt fleksible armaturer, der opfylder lufthavnens specifikke krav og samtidig understøtter en mere cirkulær økonomi ved at benytte genanvendte materialer.”

    Lysere omgivelser og smartere energiforbrug i Finger A

    Den nye belysning har gjort det muligt for Københavns Lufthavn at implementere lysstyring, der regulerer belysningen efter aktivitetsniveau og mængden af dagslys. Dette vil reducere energiforbruget markant med en besparelse på minimum 60%, og har samtidig til formål at forbedre passagerernes oplevelse.
     

    ”Lysstyringen gør det muligt at bruge energien mere målrettet og kun der, hvor det er nødvendigt, hvilket også understøtter Københavns Lufthavns bæredygtighedsmål. Som leverandør af omkring 80 % af lufthavnens belysning i både udskiftnings- og nye projekter, er vi glade for at kunne levere en løsning, der både forbedrer energieffektiviteten og passageroplevelsen," siger Lars Goos.
     

    Installationen blev udført af Kemp & Lauritzen og er et eksempel på, hvordan man kan levere specialtilpassede løsninger med minimal påvirkning af den daglige drift. Projektet viser samtidig, hvordan lysstyring kan bidrage til at understøtte organisationers bæredygtighedsmål ved automatisk at spare på energien, når det er muligt.

    For yderligere information, kontakt venligst: 

     

    Nordisk PR Manager

    Anne-Cathrine Tjørnehøj

    Tlf: +45 40330806

    E-mail: anne-cathrine.tjornehoj@signify.com   

    Om Signify

     

    Signify (Euronext: LIGHT) er verdens førende inden for belysning til professionelle, forbrugere og Internet of Things. Vores Philips-produkter, Interact-systemer og dataaktiverede tjenester leverer forretningsværdi og transformerer livet i hjem, bygninger og offentlige rum. I 2023 havde vi en omsætning på EUR 6,7 milliarder, cirka 32.000 ansatte og tilstedeværelse i over 70 lande. Vi udnytter det fulde potentiale i lys for at give et lysere liv og bidrage til en bedre verden. Vi har været i Dow Jones Sustainability World Index siden vores børsnotering i syv på hinanden følgende år og har opnået EcoVadis Platinum-rating i fire på hinanden følgende år, hvilket placerer Signify i den øverste procent af de vurderede virksomheder. Nyheder fra Signify kan findes i Newsroom,X, LinkedIn og Instagram. Information til investorer findes på siden Investor Relations.

    Meydan Bridge

    Flere pressemeddelelser

    • WiZ lancerer en kontaktsensor

      januar 14, 2025

      WiZ lancerer en kontaktsensor

    • Philips Hue lancerer nye innovationer

      januar 07, 2025

      Philips Hue lancerer nye innovationer

    • Signify leverer al belysning til ny skole i Kødbyen |Signify

      december 05, 2024

      Signify leverer al belysning til ny skole i Kødbyen |Signify